Menu Luk

Depositum

Ved booking af bikinien indbetales et depositum på 1.000kr., som bliver refunderet, når bikinien modtages retur.

Levering

Bikinien vil blive sendt eller afhentet på udlejers adresse 14 hverdage før konkurrencen.

Bikinien kan i nogle tilfælde være en smule misfarvet grundet tidligere udlejninger. Bikinien vil altid være renset og desinficeret inden du modtager den, og enhver misfarvning vil kun være på steder, som ikke kan ses af dommerne. Alle bikinier bliver gennemgået inden de afsendes, så der ikke mangler rhinsten, og så connectorne er som nye

Returnering

Bikinien skal returneres til Bikinis by Houlberg den første lørdag efter konkurrencen. For hver dag dette overskrides, vil der blive pålagt et gebyr på 100kr. Hvis tilbageleveringsdatoen overskrides med mere end 14 dage, vil bikinien blive anset som ikke returneret. Bliver bikinien ikke returneret, vil lejer blive opkrævet den fulde købspris for bikinien. Bikinien kommer med en returlabel.

Bikinien skal returneres ren. Vejledning: bikinien renses senest dagen efter konkurrencen. Vask den i lunkent vand – på ydersiden må der kun benyttes vand, på indersiden kan du evt. bruge en smule mild sæbe til at få resterende tan af. Hvis bikinien leveres beskidt tilbage, vil der blive pålagt et gebyr på 250kr. Hvis bikinien er returneret ødelagt, vil lejer blive opkrævet den fulde købspris for bikinien på 6.000kr. Det er almindeligt, at der kan falde enkelte rhinsten af, og det anses ikke som en skade. Skader anses som revnede eller ødelagte syninger, meget snavset så det er umuligt at gøre bikinien ren, eller overdreven brug af tan eller bikini lim.

Generelle vilkår

Bikinien må KUN benyttes af dig. Hvis den ses blive brugt af andre, vil der blive pålagt et ekstra lejegebyr. Bikinien må kun bæres lige inden du skal på scenen – ikke før. Så snart du er færdig på scenen, skal bikinien tages af igen. Hvis du har bikinien på hele dagen, er der større sandsynlighed for, at den bliver ødelagt. Det er okay at få taget billeder med den på efter konkurrencen, men det er ikke tilladt at have tøj på ud over bikinien.

Afbestilling

Afbestilling af lejebikinien vil medføre et gebyr på 500kr. Sker afbestilling 4 uger før konkurrencen, vil det medføre et gebyr på 1.000kr. Er konkurrencen indenfor mindre end 4 uger, vil beløbet ikke kunne refunderes.